Historie
Atletklubben Olympia blev stiftet den 5. Juli 1918. I begyndelsen var det en bryder-,
vægtløfter- og bokseklub.
I dag har vi kun boksning tilbage fra den oprindelige klub og hedder derfor i dag Bokseklubben A. Olympia.
Bokseklubben A. Olympia har gennem tiderne fostret op til flere danske mestre. Målet for klubben er at fremme boksningen i Odense samt være toneangivende i dansk boksning, bl.a. ved at fostre nye talenter.
Vi tilbyder et godt miljø og et godt kammeratskab, som rækker længere end kun til træningslokalet.
Hvem kan bokse?
Alle kan bokse kampe, både piger og drenge. Aldersgrænsen er mellem 11 og 40 år. Dog lidt særlige regler hvis man er over 30 år.